Samarbejdsaftalen.

Link til www.blaabjergbk.dk

 

 

 

Seniorsamarbejdsaftale KIF, OB og LB 

 

Navn:

Blåbjerg BK

 

Målsætning:

At udvikle seniorfodbolden i Blåbjerg og omkringliggende byer på alle niveauer. At skabe en klub, der vil spille fodbold og vinde, samtidigt med at der er fokus på det sociale, og det er et hyggeligt sted at komme og spille og være en del af.

Målsætningen er min. 3 seniorhold.

 

Ambition:  

-          At få flest mulige til at spille fodbold i klubben på alle niveauer.  

-          At spille på højest muligt niveau afhængig af truppens sammensætning.

-          At vise og agere efter, at vi er klubben for alle.

-          At vi er en seriøs klub der vil vinde, men også værdsætter der sociale.

-          At binde ungdom og senior sammen via fællesarragementer

 

Træning:

-          Der skal være 2 trænere til træning, så der evt. kan niveauopdeles til træning.  Det kan ske ved stationstræning og andre øvelser. Specialtræning for de enkelte niveauer kan anvendes. Øvelser der er fælles er vigtige, som interne spil/kampe osv.

-          Træningskulturen skal forbedres. Så vi minimum er 20 spillere til hver træningspas.

-          Vi spiller for at vinde! Holdet skal så vidt muligt udtages ud fra de spillere som kommer til træning, medmindre træneren har bedre alternativer.

-          Træningstider: Lang træning tirsdag og kortere træning torsdag.

 

For at dette skal blive en succes hvor spillerne fra alle hold har en følelse af sammenhold, er vi kommet op med et par tiltag:

 

Social og sammenhold:

-          Fællespisning min. 1 gange om måneden. Det kan enten være i klubhuset eller på Lunde kro eller Outrup Hotel.

-          Øl/vand efter hver træning. Her må kunne findes en løsning i Outrup. Mange kommer for netop at få den øl/vand og hyggen ved at indtage denne øl/vand i omklædningsrummet efter træning.

-          Fester: vi skal have en opstart- og afslutningsfest. Her skal der laves et festudvalg som står for dette.

-          Der skal gøres op med kliker i klubben.

-          Der skal indføres pointspil en gang om måneden til træning med præmier.

-          Hvis muligt planlægges 2 holds kampe efter hinanden på hjemmebane, så man kan støtte op om de respektive hold.

-          Det vil være en god ide at lave fælles træningsdragter og træningstøj. Man kunne også lave en polo eller lignende som man skal møde op i inden kampen.

-          Teambuilding

 

Spillerne:

-          En spiller fra Kvong, Lunde og Outrup skal sidde i udvalget, og de vælges af spillerne i pågældende moderklubber.

-          Spillerne skal respekterer og accepterer hinanden uanset sted og niveau.

-          Spillerne skal bakke klubben op, og yde den hjælp der er nødvendig.

-          Spillerne skal stille op til evt. sponsor-, ungdoms, eller øvrige arrangementer som klubben måtte ønske.

-          Der holdes spillermøde efter behov.

 

Udvalg:

Består af 6 personer, der brænder for projektet. En spiller og et bestyrelsesmedlem fra de 3 klubber. Man sidder i udvalget i en 2 års periode, og spiller/bestyrelsesmedlemmet fra hver klub er på valg hvert andet år.

Udvalget kan inddrage eksterne konsulenter, og moderklubberne er forpligtiget til at stille med hjælp, hvis det ønskes. 

Formanden for en af de respektive moderklubber, kan ikke være formand for udvalget.

 

Formand: Brian Christiansen

Kontakt til moderklubberne, kontakt pressen, indkalde til møder.

 

Sportsudvalget:

Kontakt til spillerne og trænere, ansættelse trænere, sociale aktiviteter,

 

Sponsorudvalget:

Tegne sponsorer, kontakt sponsorer og arrangementer med disse.

Bestilling tøj mm.

Her kan der sidde udvalgte personer fra moderklubberne.

 

Fastlægge placering af kampe og træning i samråd med en repræsentant fra hver moderklub. Her kan det evt. være fornuftigt at placerer enkelte kampe i byer, hvor der kommer flere spillere fra (eksempelvis Lyne)

Hovedkampfordeleren er en af moderklubbernes 3 kampfordelere. Kampfordeleren i de enkelte klubber planlægger kampe på de enkelte anlæg. 

 

Økonomi:

Trænerstaben må max. koste kr. 70.000 årligt. (Beløb herudover skal godkendes ekstraordinært i moderklubberne). Trænerne skal aflønnes indenfor den ramme. Alle trænere skal aflønnes. Holdledere skal findes lokalt og gerne repræsenteret fra hele området. 

Udvalget kommer med forslag til sociale tiltag som godkendes i moderklubberne.

Spillere der pr. 1/1 2014 er registreret i pågældende moderklub, går ind derfra i overbygningen (spillere fra Kvong der i dag spiller i Lunde, overføres til Kvong). Spillerne der i fremtiden kommer fra de 3 ”sogne”, betragtes som tilhørende moderklubberne. Spillere udenfor de 3 sogne, der vælger Blåbjerg, vil blive betragtet som fælles medlemmer.

Udgifterne til samarbejdet fordeles ud fra medlemmer i overbygningen, og fælles spillere, deles ligeligt.

Kontingentsatsen skal være ens i alle klubber.

Lavest rangerende hold kan evt. opkræves pr. spillet kamp.

Moderklubberne finder en kompetent kasserer der laver det fælles regnskab og opkræver indskud.

 

Lukkede hold

Der må ikke findes lukkede hold i de respektive klubber eller i Blåbjerg BK.

 

Udstyr

Alt udstyr som bolde, kegler, overtræksveste m.m. stilles til rådighed af den klub hvor træning/kamp foregår. I starten stilles spilleruniformen til rådighed af den klub hvor der spilles hjemmekampe. Herefter skal der findes en fælles spilledragt gerne i samarbejde med ungdomsafdelingen.

 

Kontrakt og afbrydelse af samarbejde

Aftalen gælder i 2 år og skal evalueres hvert halve år.

På evalueringsmødet efter 1½ år aftales forlængelse af aftalen.

På det halvårlige møde der holdes juni og november kan nye interesserede klubber evt. deltage.

 

  • Brian Christiansen - Outrup Boldklub                                    
  • Carsten Nielsen - Kvong Idrætsforening           
  • Hans Lund - Lunde Boldklub